Forfatterinterview - Ella Andrup 

Hvordan startede din karriere indenfor bogverdenen? 

Som bogblogger, dengang fænomenet var helt nyt. Så blev jeg betalæser og begyndte at manuskriptvurdere og redigere for forlag. I 2017 vandt jeg i en novellekonkurrence, men vurderede, at jeg ville få mere ud af selv at udgive, og så etablerede jeg et forlag. I 2021 blev jeg antaget ved Gyldendal, og der udgiver jeg mine bøger i dag.

 

Hvordan jonglerer du det at være forfatter og grafiker?

Jeg arbejder fuldtid som grafiker, både som deltidsansat ved et forlag og som freelancer, så jeg er heldig, at jeg arbejder hjemmefra og selv styrer mine arbejdstider. Min ideelle arbejdsdag er skrivetid om morgen og grafiker resten af dagen, men jeg må indrømme, at jeg ikke er så god til at give mig selv skrivetid. Derfor tager jeg helst hele dage, hvor jeg kun koncentrerer mig om at skrive. Jeg har brug for absolut ingen forstyrrelser, når jeg skal skrive, så jeg er ret kedelig at være sammen med   

 

Hvad trak dig ind i romance genren? 

I sin tid var det Danielle Steel. Jeg kan huske, at jeg gik hjemme på barsel og trængte virkelig til noget andet end amning, bleskift og vasketøj. Så jeg fandt en lille overkommelig roman i bogreolen, og jeg er ikke stoppet med at læse genren siden. Jeg har dog udvidet min læsning til subgenrer, og i dag læser jeg allermest feelgood og en krimi i ny og læs.

 

Kunne du se dig selv skrive en anden genre? 

Ja, helt sikkert. Jeg har i mine tidligere bøger flettet psykologisk spænding ind. Det kunne være fedt at skrive mere af den slags, og jeg har også en fortælling, som jeg måske en dag sætter mig for at skrive.

 

Har du en bestemt målgruppe, som du rammer ubevidst/bevidst?

Der er jo ingen tvivl om, at min målgruppe er kvinder i alle aldre. Dog jeg tror, at jeg særligt rammer det modne publikum, fordi mine karakterer både er unge og gamle. Der er ikke spice (sex) i mine bøger, men selvfølgelig en masse romantik og optakt – jeg bruger fade to black og lukker stille døren til soveværelset  Den beslutning kan gå begge veje i forhold til mine læsere, om hvem jeg tiltrækker eller mister.

 

I din tid i branchen, har du været med, nærmest fra starten i forhold til romance. Genren er på vej op nu. Hvad skal vi gøre for at få romance endnu mere udbredt og accepteret i Danmark?

Jeg tror, at vi er ved det punkt, hvor genren er accepteret i Danmark. Vi behøver ikke forsvare den, som vi skulle i starten, for bøgernes indhold har også ændret sig meget. Det er nutidige, relevante og samfundsaktuelle emner, vi skriver om.

Det, vi har brug for nu, det er at fremhæve de dygtige danske forfattere, vi har. Der er et enormt marked af oversat litteratur, og det er ikke let at konkurrere med Julia Quinn (Bridgerton), Colleen Hoover eller Elle Kennedy. Vores bøger vil ofte være anderledes, fordi vores karakterer for det meste er danske. Jeg tror, at det kan handle om, at nogle læser tror, at de kan få den ægte eskapismen, hvis de læser om en dansk karakter i en dansk by. Eskapismen er en vigtig del af at læse romance/feelgood, men det kan man også få, selv om man ikke rejser til New York, Paris eller London. Eskapismen findes fx også i en lille idyllisk, dansk gårdhave med naboer, der er i en klasse for sig  Og noget af det de danske forfattere kan til forskel fra det oversatte er at give læseren en yderst relaterbar fortælling i et miljø, som vi allerede kender. De kan hjælpe os til at åbne øjnene og se, at kærligheden findes overalt. Og har man ikke allerede fundet kærligheden, så giver bøgerne os håb om, at den finde i store som små byer, i den lokale brugs eller nede på biblioteket, man skal bare turde gå efter den og huske at kigge op.

 

Kan du give os et indblik i hvordan en bog bliver til?

I mit samarbejde med Flamingo har jeg selvfølgelig en grundidé til bogen, som jeg snakker igennem med min redaktør. Vi plotter sammen, hvis jeg har brug for det, og hun hjælper mig med at stille de rigtige spørgsmål, så der  er noget på spil, tilpas mange konflikter og drama, og at karakterernes udvikling er tydelig gennem bogen. Derefter laver jeg en synopsis, karakterbeskrivelse og en tidslinje over handlingsforløbet. Det giver et godt overblik, så vi kan vurdere om spændet både på det korte og det lange løb holder. Jeg afleverer dét sammen med de første 10-15.000 ord. Ud fra det snakker vi om eventuelle justeringer, og derfra er det ”bare” at skrive.

Min redaktør lader mig arbejde, som jeg finder det bedst. Jeg kan arbejde selvstændigt, til bogen er færdig, eller jeg kan få hende til at læse med undervejs. Jeg kan også altid bare ringe og bede hende hjælpe med en konflikt  Gid livet generelt bare var sådan … hahaha! Når jeg er færdig, så redigerer vi et par gange, og når der er styr på handlingen og plot, går vi ned på tekstniveau og finpudser. Og så er det korrekturlæseren tur.

Det lyder måske simpelt, men jeg garanterer, at min redaktør har mødt mig i mange forskellige personligheder  En overstadigste forfatter, der snubler over ordene i begejstring for processen til den forfatter, som tuder i telefonen og ikke tror på sig selv og hader hver en sætning … Man kan ikke sige andet, end at jeg lever mig ind i rollen som dramatisk forfatter (resten af tiden, når jeg går for mig selv, er jeg ret kedelig!)

 

Dit bedste råd til en eventuel forfatterspire?

Skriv din bog færdig, inden du sender den til et forlag. Og brug en redaktør eller en anden dygtig person til at læse din tekst igennem, inden du sender.

Vi har alle brug for at få et par ekstra øjne på vores tekster, og hvis du virkelig ønsker at være forfatter, så skal du også turde vise det til andre, tage mod kritik, redigere, omskrive og alt det hårde arbejde, der skal til, for at du kan blive udvalgt. For der er mange om buddet … Du ville vel heller ikke løbe en maraton uden at have trænet hårdt først.

Og husk i modsætning til hvad mange andre tror, så er det ikke let at skrive romance/feelgood. Vores virkemidler er følelser og relationer, og det skal virkelig være velskrevet for ikke at blive én stor kliché.